Manglende forskning i medicinmisbrug kan gøre det svært at få den rette hjælp

Når man bliver afhængig af benzodiazepiner eller opioider, kan manglende forskning betyde, at flere har svært ved at komme ud af misbruget, selvom de gerne vil. Løsningsforslagene er mange, men der mangler stadig viden for at kunne hjælpe med at forebygge og behandle.

Der findes forskellige former for opioider og benzodiazepiner. Foto: Emilie Spring

Af: Emilie Spring og Sofie Wegger

Mange kender til smertestillende og angstdæmpende medicin. Disse kaldes også opioider og benzodiazepiner, og for nogen er disse medikamenter en del af hverdagen. Indlægssedlerne nævner bivirkninger såsom afhængighed, toleransudvikling og abstinenser, men noget tyder på, at der ikke forskes nok i medicinmisbrug i Danmark – og det kan have konsekvenser.

”Specielt benzodiazepiner og opioider kan man blive tolerant overfor og udvikle afhængighed af. Ikke alle personer gør det, men hvis man bliver psykisk afhængig af stoffernes effekt og tager dem regelmæssigt over en længere periode, kan man have rigtig svært ved at stoppe igen,” siger overlæge Charlotte Uggerhøj Andersen.

Margit Anne Petersen, lektor og forsker ved Center for Rusmiddelforskning, København, forsker blandt andet i det, der ofte kaldes study-drugs. Hun har også ansøgt om midler til at forske i unges ikke-medicinske brug af benzodiazepiner.
”Der er generelt set ikke nok forskning i brugen af lægemidler udenfor sundhedssystemet. Herhjemme er det mest brugen af ADHD-medicin, der har fyldt meget. Jeg tror, at benzodiazepinerne er en overset kategori indenfor samfundsvidenskabelige kredse, og rent forskningsmæssigt mangler der virkelig viden om de sociale og kulturelle kontekster,,” siger hun og påpeger også, at mere viden vil kunne hjælpe på både forebyggelses- og behandlingsområdet.

”Det er svært at opgøre, hvor mange der har et problem med de her lægemidler, fordi patienterne kommer hos de enkelte praktiserende læger. Vi har ikke et offentligt center specifikt for medicinafvænning, og det tænker jeg er synd, for der kan være mange, der bøvler med det, men egentlig ikke har et sted med ekspertise på området at gå hen for at få hjælp,” siger Charlotte Uggerhøj Andersen.

Gemadol Retard indeholder opioidet tramadol, som kan give fysisk og psykisk afhængighed. Foto: Maja Leonhardt

Når afhængighed bliver til misbrug

Opioider, såsom morfin og tramadol, er stærke smertestillende, som går ind og hæmmer centralnervesystemet. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der knap 470.000 danskere i 2017, der indløste mindst én recept på opioider. Antallet af danskere, der i 2017 indløste mindst én recept på benzodiazepiner, er omtrent 295.000. Benzodiazepiner, såsom stesolid, er angstdæmpende medicin, der også hjælper mod fx søvnbesvær.

Når en patient skal aftrappes i benzodiazepiner eller opioider, lægges der en behandlingsplan hos lægen. Trods aftrapning kan en person alligevel blive afhængig af lægemidlerne. Charlotte Uggerhøj Andersen forklarer, at man kan opleve fysiske abstinenser såsom rystelser, blodtryksstigninger, sveden og angst, hvilket kan motivere brugeren til at tage mere medicin. For nogen kan afhængigheden udvikle sig til et misbrug, og det kan skyldes flere ting.

Mikael Jakshøj, direktør i Fonden Novaví, som er Danmarks største leverandør af alkohol- og stofbehandling, peger blandt andet på, at psykiske lidelser er den mest tungtvejende grund i dag.
”Nogle medicinerer sig selv for at håndtere fx en depression, men det kan også være angst, OCD og andre ting,” siger han.

”Vi har brug for meget mere viden”

Et misbrug kan have mange konsekvenser. Ifølge Charlotte Uggerhøj Andersen kan benzodiazepiner fx påvirke kognitionsevnen, hvilket også kan medvirke til, at det bliver svært at fungere optimalt i hverdagen. Ved et misbrug kan man miste fokus på sit almindelige liv og have svært ved at passe eventuelt job, uddannelse, børn og familie. Effekterne varierer fra person til person, men et misbrug kan altså give en lang række problemer.

Hvis man har udviklet et medicinmisbrug, men ikke har mulighed for at få mere medicin hos lægen, søger flere mod det sorte marked. En anonym kilde med tilknytning til Loyal to Familia fortæller, at han hovedsageligt oplever, at dem, der opsøger medicin på det sorte marked, tidligere har fået det ordineret hos lægen. Deres aftrapning kan være gået galt, og derfor har de valgt at fortsætte med at skaffe medicinen på det sorte marked.

Den anonyme kilde fortæller, at han synes, der mangler fokus på bivirkningerne af især benzodiazepiner. Mikael Jakshøj mener, at manglerne er noget større:
”Helt generelt er der for lidt forskning i afhængighed og misbrug – det gælder alkohol, stoffer og medicinmisbrug. Der er alt for lidt fokus på det, og vi har brug for meget mere viden på området,” siger han og understreger, at det er meget komplekst og ganske alvorligt at udvikle en afhængighed.

De første skridt

Der er altså enighed om, at der er mangel på fokus og forskning, når det kommer til medicinmisbrug. Dog er der forskellige bud på, hvor de første skridt mod en løsning skal tages.
”Jeg skriver ansøgninger til Forskningsrådet og andre steder angående emner, der mangler fokus på og viden om. Det første skridt som forsker er at undersøge, hvor der mangler viden, og så prøve at få en bevilling til at forske i området. På den måde skaber vi opmærksomhed og får nogen til at lytte,” siger Margit Anne Petersen. Hun får svar på sin ansøgning i maj 2023.

Charlotte Uggerhøj Andersen mener, at det er vigtigt at fastlægge definitioner og begreber for, hvad vi mener, når vi taler om medicinmisbrug, blandt andet for at afgrænse det fra stofmisbrug, så resultaterne af forskningen kan tolkes bedst muligt.

Mikael Jakshøj mener derimod, at man skal gå den politiske vej.
”Politikerne kunne være et godt sted at starte, for de kan sende et vigtigt signal. Det kan føre til, at der spreder sig mere forståelse for misbrug i samfundet. Måske en national handleplan kunne være et startskud,” siger han og fortæller, at han har forsøgt at råbe politikerne i Folketinget op uden held.

Flere peger altså på, at der mangler fokus på og forskning i medicinmisbrug, og der findes også flere løsningsforslag. Alligevel har vi ikke et offentligt center specifikt for medicinafvænning, som Charlotte Uggerhøj Andersen påpeger.
”Selvom der kan være mange, der gerne vil ud af medicinmisbruget, tror jeg det er svært – medmindre de har et godt forhold til deres læge, og deres læge har ressourcer nok til at hjælpe dem igennem det,” siger hun.